Grundlæggende udstyr til isfiskeri om vinteren skal kunne mere end at få en agn ned gennem et hul. Det skal fungere med kolde fingre, være nemt at finde frem og passe til både fiskene og forholdene på isen. En kort stang og et isbor er kun begyndelsen. De mindre detaljer, fra ispiggenes placering til mængden af line på spolen, har betydning for, hvor smidigt fiskeriet forløber. Pak efter funktion frem for antal, og vælg grej, du faktisk kan betjene med handsker på.
Sikkerhedsudstyr til isfiskeri skal være inden for rækkevidde
Sikkerhedsudstyret kommer før fiskegrejet. Ispigge skal bæres, så du straks kan gribe dem med begge hænder. De hører ikke hjemme nederst i en taske. Kontrollér, at håndtagene giver et sikkert greb med våde handsker, og at forbindelsen mellem piggene ikke hænger løst og griber fat i andet udstyr. Læs brugsanvisningen, og øv bevægelsen på land, så du ikke først skal finde piggene i en nødsituation.
En kasteline skal være let tilgængelig. Aftal med din makker, hvor I hver især har den, inden I går ud, og sæt jer ind i brugen. En line i en lukket rygsæk er vanskelig at få frem hurtigt. Gå ikke alene på isen, og lad nogen på land kende jeres plan og forventede hjemkomst. Bær telefonen på kroppen i et vandtæt etui, hvor du kan nå den. Afprøv hjemmefra, om telefonen kan betjenes gennem etuiet med de handsker, du bruger.
En isstav kan bruges til at undersøge isen foran dig, men hverken den eller en enkelt måling af istykkelsen garanterer, at et område kan bære. Strøm, tilløb, afløb, siv, sne og skiftende temperaturer kan give store lokale forskelle. Følg lokale myndigheders anvisninger og afspærringer. Mangler der pålidelige oplysninger om forholdene, må fisketuren vente.
Medbring også tørt skiftetøj i en vandtæt pose. Pak det samlet, så du ikke skal lede i flere rum. Vælger du flydedragt eller andet flydeudstyr, skal størrelse, pasform og brug følge producentens anvisninger. Flydeudstyr erstatter ikke en vurdering af isforholdene. Det samme gælder ispigge, kasteline og isstav. Udstyret er et supplement, ikke i sig selv en grund til at gå ud.
Isbor og isske bestemmer arbejdet ved hullet
Til almindeligt isfiskeri med små agn er et manuelt isbor et enkelt udgangspunkt. Huldiameteren skal passe til de fisk, du fisker efter. Et større hul kræver mere arbejde at bore og giver mere issjap at fjerne. Bor med en diameter på omkring 110 til 150 mm bruges ofte til lettere fiskeri, men vælg ikke kun efter, hvad der er lettest at bære. Der skal også være plads til at få fangsten gennem hullet.
Skærenes tilstand betyder meget for arbejdet. Sløve eller beskadigede skær kan få boret til at glide og kræve unødigt pres. Lad skærene arbejde med jævne omdrejninger, og følg producentens anvisninger for tryk og vedligeholdelse. Sæt skærbeskytteren på under transport og mellem fiskepladserne. Læg aldrig boret, så ubeskyttede skær vender opad eller ligger skjult under sne.
Kontrollér samlinger og låseskruer hjemmefra, og prøv, om du kan betjene dem med handsker på. Medbring værktøj, som passer til netop dit bor, og opbevar det i en lille, lukket pose. Reserveskær er kun nyttige, hvis du også har det nødvendige værktøj og ved, hvordan de skiftes uden at berøre æggene.
Isskeen kommer i brug, når hullet skal holdes fri for sjap. Vælg en model med et skaft, der når bekvemt ned i hullet, og en ske, der kan tage en passende portion ad gangen. Hullerne i skeen skal lade vandet løbe fra. Et håndtag i en tydelig farve er nemmere at finde i sneen end et gennemsigtigt eller hvidt.
Fjern løst issjap, før du sænker agnen ned. Ellers kan linen hænge fast i små isstykker, så agnens vægt og bevægelse bliver sværere at mærke. Hold også området omkring hullet ryddeligt. Grej og tasker skal ikke ligge dér, hvor du sætter fødderne eller skal kunne flytte dig.
Stang, hjul og line til grundlæggende isfiskeri
En kort isfiskestang giver kontrol tæt ved hullet. Til let fiskeri kan en længde på omkring 40 til 70 cm være et praktisk udgangspunkt, men stangens aktion og agnens vægt skal passe sammen. En meget stiv spids viser dårligt forsigtige nap på små agn. En alt for blød stang kan omvendt føles upræcis med tungere blink. Se efter den anbefalede agnvægt frem for blot betegnelser som let eller medium. Undersøg pimpelsm2018.se
for detaljer om grej til konkurrencefiskeri, og vurder, hvilke løsninger der passer til dit eget fiskeri.
Håndtaget skal have plads til dit greb med handsker. Kontrollér også, at hjulholderen ikke løsner sig, når du arbejder med stangen. Små detaljer kan mærkes under fiskeriet. En kort håndtagsende kan trykke mod håndleddet, mens en uheldigt placeret skrue kan sidde netop dér, hvor fingrene griber. Hold derfor stangen, som du ville gøre ved hullet, når du prøver den.
Et lille hjul med en jævn bremse er tilstrækkeligt til meget let isfiskeri. Prøv bremsen med line gennem stangens øjer, ikke kun ved at trække direkte fra spolen. Modstanden skal være jævn og uden tydelige ryk. Fyld spolen efter producentens anvisning. For meget line kan give løse løkker, også selvom du kun fisker på beskeden dybde.
Monofil line er et enkelt udgangspunkt, fordi den er let at håndtere og har en vis elasticitet. Til let aborrefiskeri kan en tykkelse på omtrent 0,16 til 0,22 mm være passende, afhængigt af agn, bundforhold og fiskestørrelse. Ved målrettet geddefiskeri kræves et forfang, der tåler tænderne. Tynd monofil alene er ikke egnet til den opgave.
Kontrollér det yderste stykke line jævnligt. Kontakt med iskanten kan give skader, der mærkes som ru partier mellem fingrene. Klip det beskadigede stykke af, og bind knuden på ny. Fjern også forsigtigt is fra stangøjerne uden at bøje dem eller skrabe med skarpe genstande.
Smågrej og pakning uden unødige håndgreb
Begynd med et overskueligt udvalg af agn. Et par små pirke, nogle mormyshkaer og kroge i enkelte størrelser er mere håndterlige end en stor æske med næsten ens varianter. Vægten skal passe til dybden, eventuel strøm og den bevægelse, du vil give agnen. Du skal kunne mærke kontakten med agnen uden at bruge mere vægt, end fiskeriet kræver.
Opbevar små kroge og agn, så de ikke kan vandre mellem rummene under transport. En æske med tætsluttende skillevægge sparer besvær. Prøv låsen med handsker hjemmefra. En lille tang og en lineklipper bør have faste pladser, gerne i separate lommer, hvor løse kroge ikke kan sætte sig fast. Bind eventuelt nogle forfang hjemme, og opbevar dem udstrakt på en forfangsholder.
Står termokoppen oven på agnæsken, skal den flyttes, hver gang du vil skifte agn. Skal du derefter have handsken af for at åbne æsken og lede efter tangen i tasken, bliver et enkelt skift hurtigt besværligt. Indret pakningen efter de ting, du bruger sammen. Hold fiskegrejet samlet, læg mad og drikke for sig, og sørg for, at sikkerhedsudstyret altid er frit tilgængeligt.
En siddekasse eller stol skal stå stabilt og passe til den måde, du fisker på. Sidder du lavt, skal du stadig kunne nå hullet uden at læne dig ubekvemt langt frem. Et isolerende siddeunderlag og et par tørre reservehandsker fylder beskedent. Læg handskerne i en lukket pose frem for i en yderlomme, hvor smeltevand kan trænge ind.
Medbring en tang til afkrogning og eventuelt en egnet afkrogningsmåtte, hvis fangsten kræver det. Hav redskaberne klar, inden fiskeriet begynder. Ved genudsætning skal fisken håndteres skånsomt og kortvarigt. Begræns kontakten med sne, is og frostluft, og undgå at bruge tid på at lede efter udstyr, mens fisken er oppe. Tjek lokale regler om fisketegn, tilladelser, mindstemål og fredning, før du tager af sted.